Følg os

Fitness

Tips til at sikre maksimal privatliv i dit hjemmefitness

Træning i hjemmefitness

Har du bygget dit eget lille hjemmefitness med henblik på at kunne træne i fred og ro, så er det også vigtigt, at du rent faktisk ikke bliver forstyrret. Desværre kan visse forhold gøre, at du ikke får den ro og privatliv, som du havde ønsket dig.

Her kommer nogle konkrete idéer til at maksimere privatlivet.

Skærm af for nysgerrige naboer og forbipasserende med gardiner

Er du også træt af, at både naboerne og forbipasserende kigger med, når du træner, så kan og bør du investere i nogle gardiner. Så kan du gøre det til en vane at trække gardinerne for, når du skal give den gas på løbebåndet eller skal løfte tungt i forbindelse med din rutinemæssige styrketræning. Udfordringen ved dette er, at der kan blive mørkt i rummet, men det kan selvfølgelig løses med nogle gode lamper. Klik her, hvis du ønsker at købe nye gardiner til dit hjemmefitness.

Luk (og evt. lås) døren til træningsrummet

Når det kommer til hjemmefitness og privatliv, kan det også være en udfordring, at man konstant bliver forstyrret af sine børn, bedre halvdel eller for den sags skyld af sin roomie, når man træner. En mulig løsning på dette kan være, at du tager en snak med dine samboere om, at du gerne vil være i fred, når du befinder dig i træningsrummet.

De fleste kan acceptere en lukket dør, men hvis det ikke er nok at lukke døren, så kan det være nødvendigt at bringe en lås og en nøgle i spil.

Sluk din telefon

Det handler måske snarere om at undgå forstyrrelser end om at værne om sit privatliv. Om ikke andet kan vi kun anbefale, at du slukker din telefon og andre devices, når du træner. Der er trods alt ikke noget mere forstyrrende, end en telefon der ringer, bipper eller på anden vis forstyrrer. Ønsker du at høre musik, mens du træner, så download noget musik ned på enheden, inden du går i gang, så du kan lytte offline.

Deaktivér dine overvågningskameraer (hvis nogen)

Er dit hjem godt sikret, så antager vi, at der hænger overvågningskameraer i hele dit hjem, heriblandt i dit træningsrum. Er det korrekt antaget, så bør du slukke det kamera, inden du udfolder dig fysisk. Der er nemlig utallige eksempler på, at overvågningskameraer i både boliger og forretninger er blevet hacket. Det betyder, at du rent faktisk kan blive overvåget, uden at du selv ved det. For en sikkerheds skyld bør du derfor deaktivere kameraet, så længe du træner.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.